Midtjysk limtræsfabrik er gået konkurs
Det er ledelsens forklaring på, at Belodan Limtræ i Ikast er gået konkurs.
Limtræsfabrikken i Ikast har eksisteret siden 1990.
- Det skyldes primært en manglende ordretilgang, siger Jørgen Ebbesen, adm. direktør for det konkursramte selskab.
- Det er er egentlig siden krisen, at det har set svært ud for den her del af branchen, og de sidste par år har været problematiske. Kundegrundlaget i Danmark er blevet for lille inden for segmentet. Det er skrumpet, siger han til Wood Supply.
Dels er der konkurrence fra et land som Polen, nævner han. Dels er der andre materialer end fyrretræ, som spiser sin del af kagen, tror han.
Belodan-direktøren er i øvrigt meget ærgerlig over, at det nu koster jobbet for 15 ansatte, men han håber, at der kan findes en løsning.
- Jeg kan sige så meget, at der har været nogle undersøgelser. Mere kan jeg ikke sige konkret.
Han ser kun én mulighed for, at han selv kan blive en del af en fremtid i samme produktionshal i Ikast: At en ekstern investor går ind i et samarbejde.