23948sdkhjf

Møbelmesse med oksehøjreb og honningskinke starter nu

7 år er ikke noget rundt tal. Alligevel skal det fejres. På den helt almindelige måde.

Det bliver ikke med champagne og små mikrolunser af gourmetkokke i bambusbåde, men derimod med oksehøjreb og honningmarineret skinke og dans og øl, når Møbelmessen.dk tirsdag starter sin 2016-udgave i Vejle.

For det er værd at fejre, mener messechef Esben Veng-Christensen. Det var det, han savnede, da han startede messen for 7 år siden.

- Dengang havde der overhovedet ikke været en møbelmesse i flere år, hvor sælgere og indkøbere kunne mødes på neutral bane. Messen opfylder nu et behov for, at man kan se produkterne, før man køber dem og se nyhederne, siger han.

Messen er med messeorganisationens egne ord for den almindelige møbelbranche, og den mærker et vis pres i disse tider, især fra discountkoncepter i butikker som Jysk og Bilka, der presser hårdt på pris. Det samme gør webhandlen.

- Disse kæder kan lave nogle slagtilbud, som de ikke tjener penge på, men som lokker folk ind i butikkerne. Det kan en selvstændig møbelforretning ikke gøre. Omkostningsstrukturen er jo helt anderledes.

Derfor mærker Esben Veng-Christensen et behov og en tendens til at skrue op for service. Det er der, den almindelige møbelbranchen kan differentiere sig.

- For den faglighed, som en rigtig møbelbutik har, findes ikke i discountbutikkerne. De sælger bare et produkt. Møbelbutikken kan give kunden en langt mere personlig service.

Der kommer også mere fokus på design på Møbelmessen. Sidste år var en hal reserveret til de medvirkende, der er mest ambitiøse på design, og i år er det område blevet større, fortæller Esben Veng-Christensen.

Som i øvrigt selv udstiller. Han er ejerleder af Global Furniture i Viborg, som især importerer polstermøbler fra Fjernøsten.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.055