23948sdkhjf

Idemøbler lukker og åbner i Sønderjylland

Møbelkædens modernisering fortsætter.
I begyndelsen af det nye år åbner Idemøbler et nyt bolighus i Haderslev. Det nye bolighus på Sverigesvej 1A erstatter det nuværende Idemøbler i Vojens.

- Det bliver et helt fantastisk bolighus, og vi glæder os til at vise det frem, siger kædedirektør Martin Hallund.

Modernisering af møbelkæden er årsagen til, at bolighuset på Trekanten i Vojens lukker. Lokalerne er utidssvarende og kan ikke leve op til de krav, som Idemøbler stiller til fremtidens bolighuse.

- Vi skal naturligvis følge med tiden og tilbyde de nyeste koncepter og løsninger, og her betyder den rigtige beliggenhed og indretningsmuligheder i vores bolighuse meget, siger Martin Hallund.

Han oplyser, at alle medarbejdere fra Idemøbler i Vojens følger med til det nye bolighus i Haderslev og forventer yderligere ansættelser, idet omsætningen og antallet af kunder formentlig bliver større på den nye adresse.

Der er endnu ikke sat præcis dato på, hvornår Idemøbler lukker i Vojens og åbner i Haderslev – andet end at det bliver i begyndelsen af 2017.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085