23948sdkhjf

Genoplivet skænkesnedkeri sprudler nu af liv

Og vil nu træffe et valg for den danske møbelscenes skyld.
I 2015 hørte 44-årige Thomas Bernhard Pedersen et familiekald og forlod sin karriere i it-branchen.

Han ville forsøge at genoplive familievirksomheden Bernhard Pedersen & Søn, som i godt 20 år havde ligget i dvale, og han synes, at det er lykkedes. Der er livlig trafik af auditører på snedkeriet i Falster, der har ligget der siden 1907, fordi udenlandske forhandlere vil se produktionen og hvordan man kombinerer håndværk med 60'er-maskiner og CNC-teknologi.

"God storytelling", som Thomas Bernhard Pedersen kalder det.

Og skænkene er foreløbig sendt ud til lande som Japan, Australien, England, Schweitz, Frankrig, Sverige, Østrig, Canada, Spanien og USA, hvor en dansk sælger er tilknyttet.

- Vi får meget positiv feedback på kvaliteten af det vi laver, og det er dejligt når enkelte kunder bekræfter at vi matcher den samme høje kvalitet som dengang mine forældre og bedsteforældre producerede de orginale møbler, siger han til Wood Supply.

Hans messedebut foregik på Stockholm Furniture Fair i februar i år. Næste år fravælger den og satser på Northmodern i Bella Center i København.

- I forhold til de tidligere Northmodern-messer så mener vi, at der skal tilføres mange flere møbler, og det kommer kun til at ske, hvis en endnu større del af den danske møbelbranche trykker på tilmeldingsknappen. Det er sådan, vi får den store danske møbelmesse tilbage på verdenskortet, siger han.

- Vi har kun økonomi til at deltage i én årlig messe og denne gang har vi besluttet at give vores bidrag til at få den danske møbelmesse tilbage. Vi håber det bedste.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.47