23948sdkhjf

Vinduesproducent øger eksportfokus

Skjern Vinduer har indgået en joint venture-aftale med litauiske Labrusta, og det kommende samarbejde skal være med til at sikre den vestjyske vinduesproducent en stærk profil på det litauiske marked.
Skjern Vinduer A/S har netop underskrevet en joint venture-aftale med det litauiske selskab Labrusta UAB. Aftalen er den foreløbige kulmination på en ny strategi fra den vestjyske vinduesproducent, der fremover satser på partnerskabskontrakter med udvalgte kunder.

- Der er tale om et fornuftsægteskab, som vil være til stor fordel for begge parter. Samarbejdet vil gøre det muligt at sikre vores konkurrencedygtighed både i det nuværende marked og på sigt. Det er noget, vores kunder kommer til at mærke direkte, fastslår Carsten Filsø, der er direktør i Skjern Vinduer.

Labrusta producerer huselementer og ejes af danskerne Niels Melchiorsen og Anil Sandhir. Begge har mere end 10 års erfaring med Litauen, hvor Niels Melchiorsen tilmed har bopæl, og Carsten Filsø forventer sig meget af de to ejeres indgående kendskab til forholdene i Litauen.

Udover samarbejdet på konkrete produktionsopgaver har de to virksomheder allerede koordineret al indkøb af råmateriale.

Kilde: Skjern Vinduer A/S

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063