23948sdkhjf

Bornholmsk pallemager profiterer af robotinvestering

En omfattende investering i robothåndtering for næsten 13 millioner kroner viser sig nu at give fremgang for Tingsted Savværk & Emballage på Bornholm.

Det fortæller en tilfreds direktør, Kim Christiansen, som kan se tilbage på et netop afsluttet regnskab. Overskuddet før skat er forbedret med næsten 200.000 kroner.

- Vi har moderniseret og forbedret vores forhold igennem en fuldkommen opgradering og sat en fuldautomatisk produktion op, fortæller han til Wood Supply.

Opgraderingen har fundet sted i emballageproduktionen, som udgør langt størstedelen af firmaets omsætning og produktion.

Tingsted Savværk & Emballage laver specialemballage i træ og forskellige typer af certificerede paller til både indland og eksport. Dog ikke såkaldte Europapaller.

Stille og rolig vækst

Og selv om opgraderingen har erstattet mennekehænder med robotter, har det ikke ført til afskedigelser.

- Nej, vi øger omsætningen i stedet for, så vi har først og fremmest kæmpet for at beholde arbejdspladserne, mens vi har fjernet nedslidningselementerne.

I første omgang er det sket i emballageproduktionen og senere gør vi det også med savværket. Omsætningsfremgangen er sket ved stille og roligt at bygge et rygte op blandt kunderne, fortæller han. Det gælder om at vokse forsvarligt og ikke ved at tonse ud over stepperne.

- Vi vil gerne være sikre på, at når vi også kan levere kvalitet og til tiden, siger Kim Christiansen.

Foruden Tingsted Savværk & Emballage findes Østerlars Savværk på Bornholm, som foruden at være savværk beskæftiger sig med blandt andet gulvproduktion.

Tingsted Savværk & Emballage ApS
t. kr. 2015/2016 2014/2015
Bruttofortjeneste 3.728  3.536 
Resultat før skat 315  123 
Årets resultat 246  98 
Personaleomkostninger -2.952   -2.959
Balancesum 11.772 11.164 
Egenkapital 514  268 
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2016
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08