Kompan køber op i Skotland
Den fynske legepladsproducent har købt det skotske firma The Play Practice Ltd.
- Vi er meget tilfredse med at overtage en så veldrevet virksomhed med en stærk markedsposition og massiv viden om legepladsmarkedet i Skotland, siger finansdirektør Henning Andersen til Børsen.
The Play Practice Ltd. - som beskæftiger syv medarbejdere - har hidtil fungeret som selvstændig distributør af legepladsløsninger med en årlig omsætning på omkring 25 mio. kroner.
Kilde: Børsen