Nordvestjyske vinduer til eksklusivt Oslo-byggeri
Gennem mere end 90 år blev der bagt brød og kager på grunden, men til næste efterår flytter de første nye beboere ind i ”Brødfabrikken” – et nyt boligbyggeri, som – naturligvis – får sit eget lille bageri.
Til projektet har bygherren Stor-Oslo Eiendom og entreprenørfirmaet BundeBygg AS valgt døre og vinduer fra danske Idealcombi, der har leveret knap 900 vindues- og dørelementer i serierne Futura+ og Futura+. Entreprenøren er netop nu i fuld gang med monteringen.
Ifølge salgsdirektør Claus Winther fra Idealcombi har Løren, som det nye boligområde hedder, gennem længere tid været et satsningsområde i bydelen Grünerløkka, og projektet er således en væsentlig reference for den nordvestjyske vinduesfabrik på det norske marked.