23948sdkhjf

Trævaregigant skærer i produktionen

Manglende efterspørgsel fra vinduesproducenterne får nu svenske Setra Group til at sænke sin produktionskapacitet i Horndal med 25 %. Omkring 15 medarbejdere står til at miste jobbet.
Nedgangen i den skandinaviske vinduesbranche koster Setra Group dyrt. Koncernen tager nu konsekvensen af den dalende efterspørgsel og sænker produktionen på specialsavværket i Horndal i Nordsverige:

- Vi må tilpasse produktionen til markedets efterspørgsel. Vinduesindustrien - som volumenmæssigt er vores vigtigste kundegruppe - har skåret i produktionen, og vi er tvunget til at følge efter, siger værkschef Anders Palmborg i en pressemeddelelse.

Han forklarer, at planen er at reducere produktionsniveauet fra 40.000 til 30.000 m3, og at det kommer til at betyde nedlæggelse af 15 stillinger på savværket, der beskæftiger godt 40 medarbejdere.

Setra Group har totalt omkring 1.400 ansatte og omsætter for godt fem mia. svenske kroner. Heraf genereres cirka 55 % gennem eksport til primært Storbritannien, Danmark, Tyskland, Japan, Norge og Spanien.

Kilde: Setra Group

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065