23948sdkhjf

Vil være blandt landets førende udbydere af erhvervsmøbler

StøcBo Erhverv skal fremover være en del af IDdesign, som er selskabet bag Idémøbler. Dermed lyder startskuddet til en meget ambitiøs vækstplan.
Tiderne er hårde for møbelindustrien, og hos indretningsvirksomheden StøcBo Erhverv har man erkendt, at mulighederne for succes er væsentligt større med en solid organisation i ryggen.

StøcBo-ledelsen har således at lægge sig ind under det Axcel-ejede IDdesign, som blandt andet er selskabet bag de 35 butikker i møbelkæden Idémøbler. Samtidig skifter StøcBo navn til IDdesign Business.

– Vi prøver at gå vores egen vej, fordi vi tror på, at det er i hårde tider, man udvikler sig. Selvfølgelig kan vi også mærke, at det er strammet til, men jeg mener, at det er sundt, det der sker nu, for så får vi ryddet op i branchen, siger salgsdirektør Henrik Ø. Andersen til JydskeVestkysten.

Sideløbende med overtagelsen lancerer selskaberne en ny vækstplan, der skal gøre IDdesign Business til én af Danmarks førende udbydere af erhvervsmøbler. Til det formål har man blandt andet ansat en ny udviklingschef:

- Det er et vigtigt skridt i udviklingsplanen. Jeg har været i branchen i 15 år, vores nye udviklingschef kommer fra en helt anden branche, men med stor erfaring fra erhvervslivet, slutter Henrik Ø. Andersen.

StøcBo realiserede i 2007 et overskud på knap 180.000 kroner. Bruttofortjenesten lød da på lige under 3 mio. kroner.

Kilde: JydskeVestkysten

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157