23948sdkhjf

Ikea-selskab foran markant produktionsudvidelse

Ikea-ejede Swedspan vil øge kapaciteten voldsomt frem mod 2012, og dermed satser møbelgiganten fortsat på at være selvforsynende af spånplader og MDF.
I marts sidste år lancerede Ikea en strategi, der skulle gøre koncernen uafhængig af eksterne spån- og MDF-pladeleverandører.

I den forbindelse oprettede møbelkæden selskabet Swedspan International s.r.o. i Bratislava som underafdeling til svenskbaserede Swedspan AB, og de to selskaber står i dag bag en samlet årlig produktion på 600.000 m3.

Ikea forventer imidlertid, at behovet for spån- og MDF-plader vil stige eksplosivt i de kommende år, hvorfor Swedspans nuværende kapacitet vil være utilstrækkelig. Ikea-koncernen vil derfor i løbet af de næste fem år øge kapaciteten til 2,2 mio. m3, og helt i tråd med den tidligere udmeldte strategi sigter koncernen således mod at løse efterspørgselsproblematikken i egne rækker.

Ikea oplyser, at produktionsudvidelsen dels skal realiseres gennem opkøb og dels gennem etablering af nye fabrikker.

Kilde: Euwid

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079