Stora Enso investerer milliarder
Træindustrikoncernen satser massivt på træfibre fra eukalyptustræet og er undervejs med en investering i Kina på op mod 3 mia. euro.
Stora Enso har tidligere etableret produktionslinjer i Brasilien og Uruguay, men den helt store satsning kommer til at foregå i Kina, hvor koncernen tilbage i 2002 etablerede sig i Guangxi-provinsen.
Ifølge mentoronline.se vil Stora Enso opføre produktionsfaciliteter med en årskapacitet på 1 mio. ton papir og karton, og projektet ventes at løbe op i en samlet anlægssum på mellem 2 og 3 mia. euro.
Faciliteterne ventes at stå færdige om to år, og til formålet skal et område på 160.000 hektar beplantes med eukalyptus.
Kilde: Mentoronline.se