23948sdkhjf

Banker holder igen over for iværksættere

Det er ikke bankernes opgave at låne risikovillig kapital til iværksættere, mener Danske Bank

Flere iværksættere må gå forgæves i banken, når de skal rejse kapital til deres drøm om et væksteventyr. Det skriver Finans.

En rundspørge, som Dansk Iværksætter Forening har foretaget blandt sine medlemmer i 2016 viser, at 39 pct. har fået bevilget et banklån. For bare fire år siden lå tallet på 62 pct. i en identisk rundspørge.

Men ifølge Danske Banks senior vice president i Business Banking, Klaus Hjort, er det ikke så underligt, at flertallet af iværksætterne får afslag fra banken. Det er nemlig ikke bankens primære opgave at låne risikovillig kapital til iværksættere, mener han.

- Iværksættere har typisk brug for risikovillig kapital, og den skal i udgangspunktet komme fra investorer og ikke fra banker. De mange tech-iværksættere befinder sig på meget usikker grund de første år, og derfor er det typisk hverken i deres eller vores interesse at yde dem et banklån. Mange klarer ikke de første tre år, så et banklån kan let ende i stor og smertelig gæld, siger Klaus Hjort til Finans.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at 54 pct. af alle nystartede virksomheder lukker igen inden for de første fem år. Statistikken bevidner om, at bankerne skaber større værdi ved at åbne for rådgivning og netværk frem for at låne iværksætterne penge, mener Klaus Hjort.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.058