23948sdkhjf

Danskerne vil fortsat købe nyt køkken

Selvom tallene ikke er på højde med 2008, er der fortsat masser af husstande, som forventer at investere i nyt køkken eller badeværelse i år.
Finanskrise eller ej. Mange danskere vil også i år indrette boligen med nyt køkken eller badeværelse.

Ifølge Konjunktur-Analyse (IFKA) ville 115.000 husstande sidste år købe nyt køkken, mens 145.000 planlagde investeringer i badeværelset. I år ligger tallene på henholdsvis 101.000 og 114.000, og næsten 1/3 af dem, der planlægger at få et nyt køkken, ønsker også et nyt badeværelse.

Torben Liberius - erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri - er ikke i tvivl om, hvorfor den type af investeringer også er populære i nedgangstider:

- Når man har købt et nyt hus eller en ny lejlighed, vil folk gerne sætte et personligt præg, og det gør de med et nyt køkken eller badeværelse, siger han til nyhedsbrevet Bolius.

Den forklaring finder opbakning hos arkitekt Thomas Hjort, der er produktionschef hos Bolius:

- Du kan vise dit nye bad og køkken frem, men det er svært at prale med, at du har isoleret din kældervæg, påpeger han.

Samlet har lidt færre danskere planer om til- eller ombygninger inden for de kommende 12 måneder i forhold til for et år siden, men investeringslysten er dog steget det sidste halve år.

Således var andelen 20 % i slutningen af 2007, 16 % midt i 2008, mens den seneste opgørelse viser, at 18 % forventer at bygge om i løbet af året.

Kilde: Nyhedsbrevet Bolius

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062