23948sdkhjf

Teknos siger GORI til træværket

Den nordiske leverandør af overfladebehandling har overtaget aktiviteterne i GORI Industri fra Dyrup A/S og vil gradvist flytte produktionen til egne fabrikker.
GORI’s 120 medarbejdere har fra denne uge fået ny ejer. Tidligere i dag underskrev Teknos og Dyrup en aftale, der indebærer, at Teknos omgående overtager aktiviteterne i GORI.

Overtagelsen omfatter ikke GORIs bygninger i Kolding, og Teknos vil derfor over en 2-årig periode flytte GORIs produktion af maling og træbeskyttelse herfra til egne produktionsenheder i blandt andet Vamdrup. Ifølge epn.dk vil "et signifikant antal" af de GORI-ansatte få tilbud om at flytte med til Vamdrup.

Teknos’ omsætning lå i 2008 på cirka 1,7 mia. kroner, og efter købet af GORI Industri er den øget med omkring 15 %. Koncernen - der har omkring 1.000 medarbejdere på lønningslisten - beskæftiger sig primært med salg af maling til industriel behandling af træ og metal.

Kilde: Teknos

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079