23948sdkhjf

Større efterspørgsel på brænde

Brændesalget steg med 10 % i 2008, og alt peger på, at den positive udvikling fortsætter denne vinter.
Efter en årrække med faldende efterspørgsel er der nu igen gang i brændesalget.

I 2008 solgte Skov- og Naturstyrelsen 45.000 m3, hvilket er 5.000 m3 mere end året før. Det var særligt i de sidste måneder før årsskiftet, at interessen var stor:

- I de seneste år har vi haft en faldende interesse for selvskovning og sankning af brænde. Men den udvikling er det seneste halve år vendt, så alt tyder på, at landets 430.000 huse med brændeovne igen er ved at få fyret rigtig godt op med træ i denne vinter, siger skovrider Ole Klitgaard fra Skov og Naturstyrelsen Trekantområdet.

Han fortæller, at den stigende interesse er landsdækkende men påpeger, at der fortsat er store regionale forskelle på, hvor meget folk køber. I Vendsyssel køber en typisk kunde således 25 rundmeter ad gangen, mens den gennemsnitlige Nordsjællænder ligger på 10 rummeter.

Ifølge Skov- og Naturstyrelsen er det svært at følge med den aktuelle efterspørgsel, og flere steder må man således pt. melde udsolgt.

Kilde: Skov- og Naturstyrelsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062