23948sdkhjf

Underskud får ikke savværks ejer til at ryste på hånden

Prisen på færdigvarer er ikke fulgt med prisen for nåletræ, en sikker formel på underskud for Rold Skov Savværk

Salget er steget hos Rold Skov Savværk i 2016, bare ikke nok til at vende underskud til overskud.

Så for niende år i træk har det nordjyske savværk røde tal på bundelinjen. 3,79 mio. kr. lød det nordjyske savværks underskud på i 2016. Hæver man blikket og ser tilbage til 2007, hvor der sidst var plus, er det samlede tab på 83 mio. kr. Det skriver Børsen.

Årsagen til det dårlige resultat skyldes ifølge administrerende direktør, Henrik Thorlacius-Ussing særdeles dårlige markedsforhold. Prisen på færdigvarer er ganske enkelt ikke fulgt med de stigende priser på nåletræ.

Koncernen tjener penge
Underskuddene får dog ikke ejerne til at overveje en lukning. Bag savværket står det fondsejede Lindenborg Gods, som driver skovbrug med pænt overskud. Så på koncernplan giver det hele mening.

- Selvfølgelig vil vi ikke køre med underskud, men det får os ikke til at sige, at vi ikke skal være der af den grund. Vi er nede i en størrelsesorden nu, hvor den synergieffekt, vi har, er større end det tab, vi har, siger Henrik Thorlacius-Ussing.

Aktieselskabet Rold Skov Savværk
mio. kr. 2015/16 2014/15
Bruttofortjeneste 24.439  22.288 
Resultat før finansielle poster -3.867  -8.301 
Resultat før skat -4.858  -9.124 
Årets resultat -3.792  -7.011 
Balancesum 90.613  99.767 
Egenkapital 30.883  30.675 
Gns antal fuldtidsbeskæftigede 72  71 
Regnskabsåret blev afsluttet 30. september 2016
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079