23948sdkhjf

Cube sætter kurs mod yderligere vækst

Kontormøbelproducenten Cube Design er vokset med cirka 15 % i 2008, og blandt andet et øget fokus på eksport skal gøre den østjyske virksomhed til en endnu bedre forretning i 2009.
Møbelindustrien gennemgår netop nu en periode med dalende efterspørgsel, men hos Cube Design har man i 2009 forventninger om vækst for tredje år i træk:

- Vi har ingen grund til at tro, at de seneste års fremgang ikke skal fortsætte. Derfor forventer vi bestemt, at vi får en fornuftig vækst også i 2009, siger direktør og ejer, Curt Berggren, til Børsen.

Regnskabet for 2008 er endnu ikke opgjort, men foreløbige tal peger i retning af en vækst på omkring 15 %. Driftsresultatet ventes at lande i omegnen af fire mio. kroner mod fem mio. i 2007, hvor bruttoresultatet steg fra otte til 15 mio. kroner.

Det kommende års fremgang skal primært hentes hjem på eksportmarkederne, der hidtil har haft Norge som omdrejningspunkt. Fremover udvides eksportsatsningen til også at omfatte det øvrige Skandinavien, Grønland og Tyskland.

Bella har sovet i timen
Cube Design har gennem et kvart århundrede været fast inventar på møbelmessen i Bella Center, men efter messelukningen i København har Cube fundet nye græsgange ved Skandinaviens største møbelmesse i Stockholm, som indledes onsdag i denne uge:

- Det er vores oplevelse, at dansk møbelindustri og Bella-messen har sovet i timen. Messen har ikke udviklet sig. Derfor er de besøgende blevet væk. Så nu udstiller vi for første gang i Sverige, siger Curt Berggren.

Cube Design er grundlagt i 1981 i Hammel og beskæftiger pt. 35 medarbejdere.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078