23948sdkhjf

Fusion skaber Danmarks største møbelkæde

Fonden bag Idemøbler overtager aktiviteterne hos Ilva og skaber det førende selskab på det danske møbelmarked.
Idemøblers ejer - kapitalfonden Axcel - er klar til at overtage Ilva-kædens aktiviteter i Sverige og Danmark, og fremover skal de to møbelkæder drives af et fælles selskab:

- Vi har haft en dialog gennem et års tid, og idéen er modnet hos begge parter. Den økonomiske krise har gjort, at folk er blevet endnu mere fokuseret på, hvad der er rigtigt, og hvad der ikke er rigtigt. Krisen har ikke gjort det vanskeligere at nå en aftale, Axcel-direktør Christian Frigast til Børsen.

Idemøbler består af 38 varehuse i Danmark, mens Ilva har tre afdelinger på dansk jord, og med en samlet markedsandel på 15-20 % vil det nye selskab fortrænge Ikea fra positionen som førende på det danske møbelmarked. De to kæder drives dog i første omgang videre som selvstændige brands.

Såvel Ilva som Idemøbler har på det seneste haft svært ved at tjene penge, og i den kommende tid skal den nye organisation derfor trimmes. Det betyder dog ikke, at fyringer kommer til at stå højere på dagsordenen, end det var tilfældet før fusionen:

- Der kommer ikke afskedigelser på grund af det her. Men der kommer afskedigelser i møbelbranchen både på producentsiden og på detailhandelssiden, fordi markedet er vældig hårdt. Men det er ikke et spørgsmål om bare at fyre til højre og venstre, men et forsøg på at tilpasse omkostningerne nogenlunde efter omsætningen, siger Idemøbler-direktør Mikael Thinghuus, der er udpeget som frontfigur for det nye selskab.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.058