23948sdkhjf

Nye træløsninger overholder skærpede krav i byggeriet

En række nyudviklede konstruktionsløsninger fra Træinformation viser, hvordan moderne træbyggeri kan overholde det nye bygningsreglement.
Det kan være vanskeligt at danne sig et samlet overblik over, hvordan man skal bygge og samtidig overholde både de skærpede energikrav og arbejdstilsynets sikkerhedskrav til byggeriet.

Det har Træinformation sat sig for at gøre noget ved, og organisationen har derfor netop udgivet en håndbog om træskelethuse:

- Reglerne bliver mere og mere komplicerede og detaljerede, og ofte trækker de i hver sin retning. Det er jo let nok at få vejledninger om de enkelte komponenter i byggeriet. Men helheden og sammenbygningerne er der ikke altid nogen, der rigtig tør tage ansvar for, forklarer direktør Bjarne Lund Johansen om baggrunden for den nye håndbog.

Bogen går blandt andet i detaljer med sammenbygningsmetoder, bæreevne, statik, fugtteknik, akustik, brandteknik og sikkerhed, og ifølge Bjarne Lund Johansen er bogen garant for en solid forberedelse til byggeopgaver:

- Hvis man følger dem, overholder man med garanti de nye krav, lover han.

Fem år undervejs
Energikravene til nybyggeri er skærpet betydeligt over de senere år, og Træinformations løsninger kan tilfredsstille kravene til både lavenergibyggeri og passivhuse:

- Alle former for byggeri skal leve op til de nye energikrav. Og i mere end fem år har vi i Træinformation arbejdet på at udvikle en række konkrete træløsninger, der lever op til alle krav om miljø og lavenergi, forklarer Bjarne Lund Johansen.

Læs mere på www.traeinfo.dk

Kilde: Træinformation

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.47