23948sdkhjf

Færre udstillere på årets ZOW-messe

I alt 572 udstillere er i disse dage taget til underleverandørmesse for møbel- og interiørindustrien i tyske Bad Salzuflen, og det er markant færre end i både 2006 og 2007.
I disse dage løber underleverandørmessen, ZOW, af stablen i tyske Bad Salzuflen, men årets messe er langt fra et tilløbsstykke i stil med 2007-udgaven. Her lagde 771 udstillere vejen forbi messehallerne, mens der i år er registreret 572.

Med til historien hører dog, at ZOW i år oplever særdeles kompetent konkurrence fra Interzum-messen i Köln, der er verdens største af slagsen med flere end 1.300 udstillere på programmet.

ZOW afholdes nemlig hvert år, mens Interzum kun finder sted hvert andet år, og på den baggrund er 08- og 09-udgaverne af ZOW således ikke direkte sammenlignelige.

Det ændrer dog ikke på, at besøgstallet er for nedadgående. I 2007 - hvor Interzum heller ikke figurerede på messekalenderen - var der nemlig godt 20 % flere udstillere end på årets ZOW. Samtidig udgør udstillingsarealet i år netto 15.500 m2 mod 18.300 m2 for to år siden.

Læs mere:
Kölner-messe på vej mod succesfuldt jubilæum

Kilde: Euwid

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064