23948sdkhjf

Håb for fyrede HTH-ansatte

HTH-fabrikken i Ølgod får brug for yderligere ressourcer, når den inden længe skal til at producere Invita-køkkener. Det åbner døren på klem for en genansættelse af nogle af de HTH-medarbejdere, der har mistet jobbet i den senere tid.
I 2008 sagde HTH farvel til i alt godt 200 medarbejdere, og i januar modtog yderligere 29 produktionsansatte en fyreseddel.

Onsdag kom så nyheden om, at produktionen af Invita-køkkenener skal flyttes de godt 70 km. fra Bording til Ølgod, og det skaber behov for flere hænder på HTH's fabrik i Ølgod.

Ifølge HTH-direktør Henrik Karup Jørgensen kan den forestående flytning skabe omkring 50 nye job, og nogle af dem kan godt gå hen og blive besat af tidligere HTH-ansatte:

- Når forhandlingerne i Bording er overstået, så ved vi, hvor mange, der skal overflyttes og hvornår. Men det er 100 % klart, at hvis der er medarbejdere fra Bording, der ikke er interesserede i at flytte med til Ølgod, så vil vi naturligvis kontakte vores tidligere medarbejdere, siger han til JydskeVestkysten.

Direktøren understreger, at de op til 50 ekstra job er på sigt, for HTH må som alle andre tilpasse bemandingen efter antallet af ordrer. Derfor vil han heller ikke love, at det er slut med fyringsrunder i indeværende år.

Læs mere her:
Invita-fabrik foran lukning

Kilde: JydskeVestkysten

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127