23948sdkhjf

Udbytterig ZOW-messe for danske udstillere

Den tyske fagmesse havde deltagelse af godt et par håndfulde danske udstillere, og de var meget tilfredse med udbyttet af de fire dage syd for grænsen.
Der var længere mellem udstillerne end sidste år, men antallet af besøgende holdt sig stort set på niveau med 2008 under årets ZOW-messe i tyske Bad Salzuflen.

Godt halvdelen af de 572 udstillere på fagmessen var tyske virksomheder, og de havde selskab af udstillere fra Danmark, Italien, Spanien samt en række østeuropæiske nationer.

Den midtjyske lågeproducent Front-Z havde taget plads på den danske fællesstand, og herfra udtrykte direktør Henrik Linneberg stor tilfredshed med udbyttet af årets messe:

- Vi har igen i år haft stor interesse fra kunder i hele Europa. De største besøgstal har vi registreret fra Tyskland, England og Skandinavien. Det er vores opfattelse, at ZOW 2009 har været Front-Z hidtil bedste ZOW-messe og vi har ikke før oplevet kunderne så konkrete, siger han.

ZOW i tal
I alt 572 udstillere gæstede ZOW-messen, som i år blev afholdt for 15. gang. Det er godt 26 % færre end sidste år, hvor 771 udstillere lagde vejen forbi Bad Salzuflen. Udstillingsarealet dækkede i år 41.000 m2 brutto mod 45.000 i 2008. Antallet af besøgende nåede 15.200 mod 16.500 sidste år.

Den danske fællesstand bestod af Front-Z, HT Bendix, Frost, Horn Bordplader, Dema og Nissenpack. Derudover deltog Furnipart, Vonsild, KA Interiør og Herning Massivtræ med egne stande.

Kilde: Denmark Business Consulting

Læs mere om: ZOW
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079