23948sdkhjf

Ny butik har store ambitioner

Fredag åbner en ny butik for mode, møbler, interiør og livsstil i Århus. Indehaverne håber, at det er den første af flere.
Oplevelser er nøgleordet for Majken og Michael Vigh-Larsen Skjødt, når de fredag i denne uge slår dørene op for en 1.200 m2 stor butik i DSB’s tidligere Centralværksted i Århus.

- Vi har tænkt meget på, hvordan vi kan være markante og adskille os fra resten af detailhandlen. Derfor satser vi på oplevelse og inspiration. Forretningen er inddelt i 12 rum, som vi kalder for livsstilsrum, hvor møbler, interiør og mode passer sammen. Dermed kan man finde dén stil, som man synes bedst om, siger Majken Vigh-Larsen Skjødt til Jyllandsposten.

Konceptet for butikken - der har fået navnet ”thevicshop” - er dermed radikalt anderledes, end hvad man finder andre steder, men Majken Vigh-Larsen Skjødt er overbevist om, at hun og Michael har fundet formlen på en fremtidig succes:

- Mode, møbler og interiør vil fremover blive mindre og mindre adskilt, spår hun.

Kilde: Jyllandsposten

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063