Renoveringstilskud med i ny vækstpakke
Staten skal betale 25 % af regningen, når boligejere skifter vinduer, isolerer murene eller installerer en solfanger på taget.
Ifølge DR er det et led i den vækstpakke, som præsenteres senere i dag, og som skal hjælpe Danmark igennem den økonomiske krise:
- Vi skal sætte skub i energirigtige renoveringer af bygninger og dermed skabe arbejdspladser i byggeriet. Hvis private med det samme får lavet energirigtige ændringer betyder det, at de kan slippe billigere i skat på længere sigt, siger klima- og energiminister Connie Hedegaard.
Ministeren forventer at milliardpuljen kan være til rådighed "inden for nogle få måneder".
Kilde: DR Nyheder