23948sdkhjf

Fald i den private beskæftigelse

I fjerde kvartal 2008 faldt beskæftigelsen i den private sektor faldt med 1,0 %, mens der inden for det offentlige kom 0,1 % flere i arbejde. Beskæftigelsesniveauet er dog fortsat markant højt.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den samlede beskæftigelse faldt med 0,6 % til 2,317 mio. mennesker i fjerde kvartal af 2008.

I den private sektor lyder tilbagegangen på 1,0 % til 1,475 mio. (sæsonkorrigeret), mens beskæftigelsen i det offentlige er gået marginalt frem med 0,1 % til 0,36 mio. (sæsonkorrigeret).

Det største fald ses inden for industrien, der havde 2,6 % færre beskæftigede end kvartalet før. Det eneste område med positiv vækst er offentlige og personlige tjenesteydelser. Her er væksten på 0,1 %.

Trods nedgangen er beskæftigelsesniveauet dog fortsat markant højt. Således ligger den samlede beskæftigelse pt. på et niveau, der kun er set højere i perioden efter tredje kvartal 2007.

Beskæftigelsesindikatoren er opgjort på grundlag af de foreløbige ATP-indbetalinger for fjerde kvartal. Tallene er omregnet til fuldtidsbeskæftigede og korrigeret for normale sæsonudsving.

Kilde: Danmarks Statistik

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074