23948sdkhjf

BoConcept nedjusterer

Møbelvirksomheden har i regnskabsårets tredje kvartal realiseret et underskud på 26,1 mio. kroner før skat. Forventningerne til årets resultat nedjusteres nu til et minus på 20-30 mio. kroner før skat.
Onsdag eftermiddag offentliggjorde BoConcept tallene for regnskabsårets tredje kvartal, og der er ret så røde cifre på bundlinjen denne gang.

Efter skat realiserede koncernen således et underskud på 26,1 mio. kroner mod et overskud på 10,5 mio. sidste år. I alt lyder facit for perioden 1. maj 2008 til 31. januar 2009 på minus 4,2 mio. kroner, hvilket er næsten 57 mio. kroner dårligere end den tilsvarende periode sidste år:

- Udbredt finansiel uro og markant makroøkonomisk tilbagegang over hele verden har medført, at markedsvilkårene for producenter af langsigtede forbrugsgoder er blevet væsentligt forringet i 3. kvartal 2008/09, forklarer ledelsen, der på den baggrund har set sig nødsaget til at nedjustere sine forventninger til årets resultat.

De lyder nu på et underskud i niveauet 20-30 mio. kroner før skat, mens omsætningen ventes reduceret med 12-14 %. I regnskabsårets første tre kvartaler har BoConcept omsat for 781 mio. kroner, hvilket er 9 % lavere end i fjor.

Som følge af den negative udvikling har ledelsen i de forgangne måneder iværksat effektiviseringer og kapacitetstilpasninger. Målet med den strategi er at indhente årlige besparelser på omkring 50 millioner kroner.

Kilde: BoConcept Holding A/S

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094