23948sdkhjf

Røde tal hos industrigigant

Finanskrisen har været hård for Velux-ejeren VKR Gruppen, der kom ud af 2008 med et underskud på 243 mio. kroner efter skat.
Der var røde tal på bundlinjen, da industrigiganten VKR fredag præsenterede sit 2008-regnskab.

Samlet lyder underskuddet på 243 mio. kroner, og det er en markant tilbagegang i forhold til de forgangne fire år, der alle har budt på overskud i milliardklassen.

Finansielle investeringer gav bagslag
Den operationelle drift gav et overskud på 1,1 mia. kroner svarende til en overskudsgrad på 6,4 %, og det betegnes som tilfredsstillende.

Til gengæld gav koncernens finansielle investeringer et et negativt afkast på 875 mio. kroner og er således en væsentlig årsag til det samlede underskud på bundlinjen.

Omsætningen for 2008 var 17,3 mia. kroner, hvilket er på niveau med 2007, men godt 2 mia. lavere end budgetteret. Medarbejderstaben er i årets løb reduceret fra 16.209 til 16.026.

Dovista skuffede
Velux er fortsat den mest betydelige bidragsyder til koncernresultatet, og trods vanskelige markedsforhold lykkedes det her at realisere god indtjening. Det samme var tilfældet med SolarCap, som oplevede en kraftig vækst i 2008.

Til gengæld skuffede skuffede salget af Dovista-vinduer voldsomt, og samlet set var indtjeningen fra forretningsområderne ”betydelig lavere end forventet”.

Betydelige udfordringer i 2009
Byggekonjunkturerne ventes at falde yderligere i det nye regnskabsår, og i lighed med de øvrige aktører i industrien spår VKR et vanskeligt 2009 med store usikkerheder:

- Det lader sig næppe forudsige, hvor negativ markedsudviklingen vil blive i 2009, da det fulde omfang og længden af den økonomiske krise fortsat ikke kendes. VKR Holding venter betydelige udfordringer i 2009. I dette lys vil der i alle forretningsområder være behov for stadige vurderinger af behovet for yderligere tilpasninger, skriver ledelsen i sin årsberetning.

Kilde: VKR Holding

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078