23948sdkhjf

Messe fik salget til at eksplodere

Ovenpå deltagelsen i BAU 2009 i München har Dolle A/S øget eksporten af trapper til Tyskland med 50 %. Ledelsen venter på den baggrund en vækst på 10 % i årets første kvartal sammenlignet med sidste år.
Produktnyheder og en messeudflugt til Tyskland er årsagerne til, at Dolle A/S, der er verdens største producent af loftstrapper, ser ud til at øge resultatet for første kvartal af 2009 med 10 %.

For et par måneder siden sendte Thy-virksomheden en delegation til BAU 2009 i München med en række produktnyheder i bagagen, og det skulle vise sig at være en god beslutning.

Kort før starten gik én af Dolle’s store tyske nemlig konkurrenter konkurs, og da to andre konkurrenter blev væk, stod Dolle pludselig som den eneste udstiller i sit segment.

Dolle's stand blev bogstaveligt talt bestormet af interesserede kunder, og siden er salget til Tyskland steget med 50 %. Også markederne i Frankrig, Belgien og Holland er vokset betydeligt, og direktør Francois Grimal er ikke i tvivl om, at fremgangen skyldes en udvidelse af produktprogrammet:

- De fleste markeder er i tilbagegang. Det gælder ikke mindst Skandinavien. At vi præsterer vækst skyldes ikke mindst, at vore mange produktnyheder har slået så godt an. Det kan bare ikke nytte, at vi dræber hinanden mentalt med krisesnak. Vist er der krise, men der er altså også mange muligheder, og når vi er igennem krisen, vil Dolle være en endnu stærkere virksomhed, siger han til Erhvervsbladet.

Francois Grimal oplyser, at Dolle for nylig har øget medarbejderstaben med en lille håndfuld på fabrikken i Frøstrup, og dermed er medarbejderstaben øget til 250. Virksomheden har endvidere en joint venture-aftale med et ukrainsk savværk i støbeskeen, og den vil i givet fald øge antallet af medarbejdere til 400.

Dolle realiserede i 2007 et overskud på godt 5,7 mio. kroner ud af et bruttoresultat på knap 28,8 mio.

Kilde: Erhvervsbladet

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078