Stoppet med designermøbler for 300.000
To mænd blev torsdag aften stoppet på Fyn, da de var ved at tanke benzin, og i en påspændt trailer havde de designermøbler for anslået 300.000 kroner.
Ifølge Fyens Stiftstidende indeholdt traileren blandt andet to eksemplarer af Arne Jacobsens Ægget, og i alt vurderer politiet, at de to mænd havde møbler for omkring 300.000 kroner.
På grund af mændenes forhistorie og manglende forklaringer blev de anholdt under mistanke for tyveri.
Kilde: Fyens Stiftstidende