23948sdkhjf

Undersøgelse: Ni af ti risikerer nej fra renoveringspulje

En TNS Gallupmåling viser, at 700.000 familier har planer om at bygge om eller forbedre deres bolig via renoveringspuljen, og mange vil således få afslag på deres ansøgning.
Ifølge Berlingske Tidende går op mod 700.000 familier - eller 37 % af de danske husstande - med overvejelser om at søge tilskud fra den 1,5 mia. kroner store renoveringspulje. Men eftersom kun 60.000 husstande kan få det fulde tilskud, er der udsigt til et sandt stormløb om at få del i midlerne.

Tallene fremgår af en ny TNS Gallupmåling, der samtidig fastslår, at langt de fleste vil søge penge fra puljen, hvor der kan udbetales op til 15.000 kroner i tilskud til arbejdsløn.

Fra flere sider - herunder Dansk Byggeri - har man givet udtryk for, at puljen ikke er stor nok. Cheføkonom Finn Bo Frandsen påpeger, at man havde en tilsvarende ordning i perioden 1991-1995, og her blev der udbetalt 5,3 mia. kroner - heraf 3,6 mia. i 1993 og 1994 alene:

- Regnes det om til nutidens priser, vil det svare til over otte milliarder kroner. Vi tror kun, at de aktuelle tiltag tager den øverste top af ledigheden, siger han og fastslår, at Dansk Byggeri gerne ser puljen øget til 4 mia. kroner.

Kilde: Berlingske Tidende

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078