23948sdkhjf

GK Trådgnist udvider

Pladsen er blevet for trang hos den vestjyske virksomhed, der er underleverandør til blandt andet tag- og vinduesfabrikanter. Derfor tager man nu fat på en udvidelse af produktionen.
- Vi er blevet for mange til den plads, vi har. Så vi skal have udvidet både produktionslokalerne, kantinen og omklædningsrummet, siger Mogens Andersen, der er en af virksomhedens tre indehavere, til Dagbladet Ringkøbing Skjern.

Han kan derfor glæde sig over at de lokale myndigheder netop har godkendt udvidelsen hos GK Trådgnist. Den kommer til at betyde 282 m2 ekstra produktion og 44 m2 ekstra plads til administrationen.

GK Trådgnist blev etableret i 1986, som et af de første løngnistfirmaer i Danmark. Virksomhedens kunder findes blandt andet inden for aluminiumsindustrien, værktøjsfirmaer, vindmølleindustrien, vinduer, tag og maskinfabrikanter og tæller blandt andet virksomheder som Unimerco og Velux.

Kilde: Dagbladet Ringkøbing-Skjern

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062