23948sdkhjf

12 bud på fremtidens krav til træindustrien

Henrik Løvschall fra Velux gav i sidste uge sit syn på, hvad virksomheder i træindustrien skal arbejde med at forbedre i de kommende år.
Fremtidens træindustri vil langt hen ad vejen tilhøre de virksomheder, som formår at tilpasse deres produkter efter aftageren.

Det var i store træk budskabet fra Henrik Løvschall - chef for Velux’ kompetencecenter - da han i sidste uge var blandt indlægsholderne under Moelvens træseminar ”Tre tanker om træ”.

Løvschalls perspektiv tog naturligt nok udgangspunkt i de udfordringer, som en vinduesproducent møder i sit arbejde mellem forbrugerne på den ene side og leverandørerne på den anden.

Fleksibilitet i fokus
Hovedpointen var, at en virksomhed som Velux i stigende grad må indrette sin produktion og produktudvikling efter slutbrugernes krav og præferencer, hvorfor Velux selv er begyndt at se sig om efter de leverandører, som kan hjælpe med at tilfredsstille markedets skærpede behov.

Nøgleordet er fleksibilitet, og for træleverandørerne kan det blandt andet handle om skærpede krav til fugtindhold, afstand mellem knaster, kerneindhold, dimensioner og leveringssikkerhed.

Udviklingen betyder, at standardiserede procedurer inden længe vil være fortid på en lang række områder, herunder kontraktforhold:

- Traditionelle halvårskontrakter med fast volumen er ufleksible. Andre brancher arbejder med mere fleksible kontraktforhold, fx aftaler om reservation af produktionskapacitet, sagde Henrik Løvschall og påpegede, at de nuværende forhold ofte skaber ekstra omkostninger på begge sider.

Som afslutning på oplægget præsenterede Løvschall 12 bud på, hvad der efter hans og Velux’ opfattelse vil få stor betydning for træindustrien i de kommende 0-5 år:

1. ’Total Cost’ baseret udvikling af kundespecifikke sorteringer.
2. Kundespecifik trætørring + højere kvalitet, ridser/revner, blåsplint.
3. Certificeret udgangskontrol (÷ indgangskontrol og reklamationer).
4. 100 % PEFC/FSC-certificering.
5. Leveringssikkerhed >95%, fokus på OTIF.
6. Optimering/nedbringelse af transportomkostninger og forsinkelser.
7. Øget fleksibilitet mht. Kontrakter og ændringer i kundens behov.
8. Parathed til omstilling når kunder fokuserer på LEAN, flow og JIT.
9. Priser: Stabilisering på et konkurrencedygtigt niveau.
10. Indeks-bestemt prissætning: Begrænsning af markedsudsving.
11. Optimering af omkostningsstruktur, værdi for kunden, ’Total Cost’.
12. Udvikling og innovation, udgangspunkt i ’Total Cost’ hos kunden.


Læs mere om "Tre tanker om træ":
Kommunikationschef: Træbranchen er for anonym
Tanker, viden og visioner om træbranchen
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079