Enorm interesse for nyt Jysk-lager
Lørdag indvier Jysk et nyt kæmpelager i Uldum, og hele 6.000 mennesker har indløst billet til arrangementet.
Interessen for at se ’giraffen’ har været så overvældende, at Jysk har været nødt til at begrænse antallet af gæster:
- Vi har begrænset adgangen af sikkerhedshensyn. Man kommer kun ind med billet. Samtlige 6000 billetter er revet væk. Interessen har været helt enorm. Som vi siger: I København har de operaen - vi har kæmpelageret, siger kommunikationsansvarlig Jonas Schrøder til Vejle Amts Folkeblad.
Han bemærker endvidere, at der under byggeriet af det nye lager er anvendt 8.000 ton stål. Det er 1.000 ton mere end til opførelsen af Eiffeltårnet.
Kilde: Vejle Amts Folkeblad