23948sdkhjf

Ikke flere fyringer i vente på Tvilum-Scanbirk

Trods dalende indtjening regner møbelgiganten med at være ovre det værste i denne omgang.
Ifølge Midtjyllands Avis har Tvilum-Scanbirk alene i dette kalenderår skåret sin medarbejderstab ned med 110 fuldtidsstillinger, men økonomidirektør Søren Lindgaard fastslår, at yderligere reduktioner ikke er på dagsordenen i ledelsens nuværende planlægning.

Dog understreger han, at Tvilum-Scanbirk lægger stor vægt på at være hurtig til at tilpasse sig, når tingene ændrer sig:

- Vi har set mange konkurser i møbelbranchen under den aktuelle krise - ikke bare i Danmark, men også i udlandet. Dem vil vi ikke være en del af, lyder det.

Tvilum-Scanbirk-koncernen fremlagde i går sit 2008-regnskab, der fremviste et overskud på 29 mio. kroner mod 138 mio. kroner året før. Der ventes fremgang på bundlinjen i 2009.

Læs mere:
Tvilum-Scanbirk ramt af tilbagegang

Kilde: Midtjyllands Avis

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078