23948sdkhjf

40.000 spejdere har valgt fælles træleverandør

Selv om det er for børn, er det slet ikke forretning i småtingsafdelingen.

Når Spejdernes Lejr 2017 skal holdes i Sønderborg i juli, skal der købes træ for over 3 millioner kroner, og organisationen bag Spejdernes Lejr har indgået en aftale med Stark i Sønderborg, som bliver leverandør. 

Stark opretter i øvrigt et træudsalg på selve lejrpladsen, når spejderlejren finder sted.

- Det her er en meget vigtig aftale for Spejdernes Lejr. For det første har vi fået en god aftale om indkøb af de mange materialer, som vi skal bruge for at få rejst lejren. For det andet, er vi rigtigt glade for at kunne give noget tilbage til Sønderborg Kommune, som gør en kæmpe indsats for at tage godt imod os, siger lejrchef Richard Engelholm.

Med aftalen får alle deltagende spejdergrupper del i en rabataftale. Det betyder, at den enkelte spejdergruppe kan bestille sit træ online og få træet leveret fra den lokale Stark-handel.

For Stark har det handlet om at lave en ordning, var mere spændende end en almindelig samhandelsaftale.

- Vi ser det som en mulighed for at få nye erfaringer og udvikle vores forretning. I Stark-kæden som helhed er man vant til at håndtere store aftaler. Nu kan vi vise, at vi også har noget at byde ind med i Sønderborg, siger Dennis Rosengreen Skjøth, trælastdirektør hos Stark.

Spejdernes Lejr 2017 finder sted fra 22. til 30 juli på Kær Vestermark i Sønderborgs østlige udkant. Siden 2012 har de danske spejderorganisationer holdt fælles landslejr.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094