23948sdkhjf

Nyt partnerskab i møbelbranchen

Møbelproducenten Duba-B8 har indgået et strategisk partnerskab med kontorvirksomheden Kuszon Zolutions. Aftalen ventes at styrke de to virksomheders muligheder på Lolland-Falster samt Vest- og Sydsjælland.
Tilbage i marts indgik Duba-B8 i partnerskab med københavnske Mono CPH, og nu er kontormøbelproducenten på banen med en lignende strategisk aftale.

Denne gang er det firmaet Kuszon Zolutions, som opererer på Lolland-Falster, Syd - og Vestsjælland, og som har forhandlet møbler fra Duba-B8 gennem en årrække.

- Kuszon er en lokal forankret virksomhed, der har en stor og fast kundeskare, og vi ser partnerskabet som en god mulighed for at øge kendskabet til Duba-B8’s produkter hos denne kundegruppe, siger Jens Peter Jensen, der er salgschef hos Duba-B8 Øst.

Hos Kuszon betragter man det nye partnerskab som et naturligt skridt i de to virksomheders samarbejde, og ejer Ole Frydkjær ser spændende perspektiver i aftalen:

- Det er vigtigt at indgå formelle aftaler med de partnere, man har et nært forhold til, så de gensidige forventninger bliver afstemt, og der kommer nogle langsigtede mål at arbejde efter. Man opnår ikke den samme synergi som forhandler, forklarer han.

Kilde: Duba-B8

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066