Møbelvirksomheder skaber fælles salgsagentur
Med etablering af 4North Agentur vil de fire danske møbelvirksomheder Addinterior, Collect Furniture, Roommate samt The Pet Project nu indlede en fælles salgsoffensiv.
Blandt andet udvides produktporteføljen betragteligt, og samtidig øges synligheden i kraft af, at de fire virksomheder arbejder sammen om messer, udstillinger og andre tiltag.
Det nye selskab får Chim S. Sonne-Schmidt - tidligere salgsansvarlig hos Collect Furniture - i spidsen, og han fortæller, at navnet 4North ikke er tilfældigt valgt:
- Navnet på det nye salgsselskab sender flere signaler. ”4” er antallet af virksomheder, der fra start er med i samarbejdet. ”North” da alle virksomheder i sammenarbejdet er fra Norden og i første omgang Danmark. ”4North” eller For Norden hentyder også til at selskabet salgsarbejde vil foregå i Norden, forklarer han.
I første omgang har de fire selskaber lavet kontrakt på det danske marked, men ambitionen er at udvide til resten af de skandinaviske lande.
Kilde: 4North