23948sdkhjf

Ejer overtager styringen hos køkkenkoncern

Villy Jæger, der er manden bag Skandinavisk Køkkengruppe, er tilbage som direktør og daglig leder hos to af koncernens selskaber; Bigaconcept og Boform. Han skal nu forsøge at vende en dårlig økonomisk udvikling.
Hos Skandinavisk Køkkengruppe har man taget konsekvensen af den senere tids dårlige regnskabstal.

Ifølge Erhvervsbladet er stabsfunktionerne i hovedkvarteret stort set skåret væk og i stedet lagt ud til de respektive virksomheder.

Manden bag den danskejede køkkenkoncern, Villy Jæger, er endvidere selv trådt til som koncerndirektør og daglig leder af Bigaconcept og Boform, mens Anders Hornebo fortsætter som direktør i koncernens tredje virksomhed, Kitchn.

Villy Jæger havde ellers trukket sig tilbage fra den daglige ledelse, og hvor længe han bliver i denne omgang er endnu ikke afgjort:

- Det afhænger fuldstændig af, hvordan krisen udvikler sig. Vi er holdt op med at styre efter årsbudgetter. I dag bruger vi tre-måneders budgetter. Det er komplet umuligt at forudsige markedet på lang sigt, men jeg kan sige, at vi ikke har set nogen fordel af hverken regeringens renoveringspulje eller udbetalingen af SP-pengene til skatteyderne, siger han til Erhvervsbladet.

Udskiftningerne i direktionen ikke de eneste ændringer i denne omgang. Således er der også ansat ny økonomichef og skiftet ud i bestyrelsen, hvor tidligere HTH-direktør, Henning Storm Rasmussen, er blevet bestyrelsesformand.

Skandinavisk Køkkengruppe har endnu ikke offentliggjort sit 2008-regnskab, men ifølge investeringsfonden Industri Udvikling - der ejer 37,4 % af aktierne i koncernen - ventes omsætningen at falde fra 347,5 til 310 mio. kroner, mens 2007-overskuddet på 13,5 mio. kroner før skat sandsynligvis forvandles til et minus på knap 19 mio. kroner.

Kilde: Erhvervsbladet

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064