Politi: Brand hos Idé Møbler var påsat
Fyns Politi er overbevist om, at branden ved Idé Møblers centrallager i Odense tilbage i juni var påsat, og jagten på gerningsmanden er nu sat ind.
- Vi ved fra vidner, at en person stod ved en parkeret bil ved lageret, kort før branden brød ud, og den person har vi aldrig fået fat i. Han eller hun vil vi selvfølgelig meget gerne tale med. For vedkommende behøver jo ikke at have noget med branden at gøre, siger efterforskningsleder Carsten Mogensen Fyens.dk.
Branden startede angiveligt, da en person satte ild til en bil ved Idé Møblers centrallager i det nord-vestlige Odense. Herefter bredte branden sig hurtigt til to andre biler og til hele lagerbygningen og lagde den i ruiner på få timer.
Kilde: Fyens Stiftstidende