Wood Supply sætter fokus på HI 09
Med ”HI Woodtech” får træindustrien for første gang sit eget udstillingsvindue under HI-messen.
Blandt de nye tiltag år er ”HI Woodtech”, der stiller skarpt på produkter og networking inden for maskiner og produkter til træindustrien; dels via udstillernes egne stande og dels på branchens fælles eventområde.
Wood Supply vil følge med før, under og efter HI-messen, og som optakt vil vi frem mod åbningen formidle relevant stof med fokus på Woodtech-delen.
Har din virksomhed en HI-relateret nyhed, som kan interessere Wood Supplys læsere, er du velkommen til at sende den til redaktionen på redaktionen@wood-supply.dk .
HI Woodtech er blevet til i tæt samarbejde med Sammenslutningen af maskinfabrikanter for træindustrien (SMT) og blåstemplet af med Eumobis Woodworking Technology.