Ikea-leverandør skærer i bemandingen
Trods en netop fornyet aftale med Ikea må svenske ACB Laminat fyre 60 ansatte.
Ledelsen ligger i disse tider i forhandlinger med sine kreditorer og storkunden Ikea om en rekonstruktion, og forhandlingerne førte i fredags til en kraftig reduktion i bemandingen.
I alt 60 ansatte fordelt på administrationen samt selskabets fabrik Skanderåsen skal afskediges for at tilpasse organisationen til et svagere marked.
ACB Laminat er datterselskab til ACB Företagen AB, som driver tre produktionsenheder i Jämtland. Her producerer man spånplader samt saml-selv-møbler.
Kilde: Mentoronline.se