Ikea holder omsætningen i hjemlandet
Møbelkædens svenske afdelinger har i 2008/09 realiseret en omsætning på 12 mia. SEK, hvilket er på niveau med året forinden.
Ikea har de senere år øget sine regnskabstal markant, men selvom det denne gang blot bliver til status quo, betegnes udviklingen som tilfredsstillende:
- Det er vi tifredse med, når vi tager det aktuelle konjunkturniveau i betragtning. Ikea og andre lavprisbutikker tager andele og bliver mere interessante, når forbrugerne har mindre i tegnebøgerne, siger markedschef Nils Larsson.
Han vil ikke vil afsløre detaljer om koncernens forventninger til det kommende år men fastslår dog, at man satser på øget omsætning.
Ikea driver pt. 17 varehuse i Sverige.
Kilde: Dagens Handel