23948sdkhjf

Tysk møbeleksport ned med 16,4 %

Årets første fem måneder bød på en markant nedgang i det tyske salg af møbler til udlandet. Værst ser det ud for kontor- og siddemøbler.
Nye tal fra industriorganisationerne HDM og VDM viser, at 2009 indtil videre har været et skidt år for den tyske møbeleksport.

I perioden januar-maj ligger det samlede salg til udlandet 16,4 % lavere end i den tilsvarende periode sidste år, og maj alene resulterede i en nedgang på 22,6 % sammenlignet med 2008.

Komponentfabrikkerne og køkkenproducenterne er de grupper, som ligger tættest på sidste års niveau med en samlet eksportnedgang på henholdsvis 7,4 og 7,5 % for årets første fem måneder. Værre ser det ud for spisestue- og soveværelsesmøbler, som er 12,5 % under 2008-niveau, mens kontormøbelproducenterne har mistet 23,5 % af sidste års eksport.

De store tabere er de virksomheder, som eksporterer stole, sofaer og andre siddemøbler. Her ligger man i maj måned 33,8 % under sidste år, mens totalen for perioden januar-maj lyder på -31,5 %.

Kilde: Euwid

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079