Finsk træeksport fortsætter nedtur
Maj måned resulterede i et fald på 24 %, og dermed ligger Finlands samlede nåletræseksport for årets første fem måneder 21 % lavere end i 2008.
Den samlede eksport af lød på 446.861 m3, og det er 24 % lavere end i maj 2008. I perioden januar-maj har den finske træindustri solgt i alt 2,155 mio. m3 til udlandet - et fald på 21 % sammenlignet med den tilsvarende periode sidste år.
En væsentlig årsag til den negative udvikling er en kraftig nedgang i det europæiske salg på hele 34 %. Specielt fald på henholdsvis 41 og 24 % til de to største af regionens importører - England og Frankrig - trækker ned. Danmark har i perioden mere end halveret sin import af finsk nåletræ og indtager nu en 10. plads på listen over de største importører på verdensplan.
Midt i elendigheden kan finnerne dog trods alt glæde sig over, at det er lykkedes at øge eksporten til Egypten markant. Fremgangen lyder på 30 %, og det afrikanske land er nu den suverænt største importør af finsk nåletræ.
Kilde: Euwid