23948sdkhjf

Dansk køkkenbutik er kåret til hele Nobia-koncernens bedste

260 forretninger under Nobia-koncernens køkkenkæder over hele Europa kunne løbe med prisen.

Og det gjorde HTH i Holstebro så.

Den vestjyske køkkenbutik er af hele den svenskejede køkkenkoncern blevet hædret som Årets Forretning 2017.

Foran snuden på stribevis af andre Nobia-butikker under kæder som Invita, Uno Form, Marbodal, Sigdal og Magnet med flere.

Hvis Lasse Vester Schmidt, som er erhvervschef i vinderbutikken, skal prøve at give en vinderopskrift, så er det "en klar vindermentalitet, en målsætning skåret ud i pap, gentagne mandagsmøder med peptalk på ølkassen foran de 30 medarbejdere", som han selv siger det.

- Vi har haft vores eget dogme og arbejdet benhårdt på at blive bedre i 2016, og vi ligger generelt over vores interne målsætninger og gennemsnit, men du vinder ikke Nobia-prisen som ’Årets Butik’ udelukkende for indtjening og de hårde tal. Det er ligeså meget de bløde værdier, der har sat os i førerfeltet, siger han om prisen.

HTH i Holstebro fik i 2016 en todelt ledelse, hvor én chef fik ansvaret for privatsalget, mens en anden fik ansvaret for erhvervssalg.

- En sådan sondring har betydet, at vi har fået arbejdsro til at fokusere skarpt og målrettet på vores to respektive segmenter, siger erhvervschef Lasse Vester Schmidt.

Først blev HTH i Holstebro indstillet af HTH-ledelsen som HTH's bud på en prisvinder. Og bagefter slog HTH de andre kæders bud i en finalevotering.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094