23948sdkhjf

Brødrene Dahl og Optimera får fælles direktion

Saint Gobain – som ejer Brødrene Dahl og Optimera – har besluttet at lade den nuværende direktion i Brødrene Dahl overtage ledelsen af Optimera Danmark.
Som en konsekvens af behovet for at centralisere, optimere og effektivisere har franske Saint Gobain besluttet at lade direktionsansvaret i Optimera Danmark overgå til Brødrene Dahl.

Med administrerende direktør Lars Fournais og CFO Jesper Svendsen i spidsen integrerer koncernen således alle back-office funktioner i én organisation, og sammenlægningen ventes endeligt gennemført inden udgangen af 2010.

- Med afsæt i de aktuelle markedsvilkår har vi naturligvis fuldt fokus på at optimere, effektivisere og søge besparelser, hvor det er muligt - men bestemt også på at sikre lønsom drift og på at styrke vores forretningsmæssige aktiviteter i fremtiden, siger Kåre O. Malo, der er CEO i Saint-Gobain Nordic Distribution samt bestyrelsesformand i begge byggevarekæder.

Kåre O. Malo forsikrer, at de to selskabers forretningsenheder og brands fortsætter som hidtil, og således kommer kunderne ikke til at mærke noget til ændringerne i organisationen.

Som følge af den gennemførte beslutning har Optimera Danmarks hidtidige administrerende direktør, Arnold D. Johansen, valgt at fratræde. Søgningen efter en ny kædedirektør til Optimera Danmark vil gå i gang snarest muligt.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078