23948sdkhjf

Se tallene: Stemningen bekymrer dansk vandsengproducent

Som vandsengspecialist kunne Lars Brunø, ejerleder af Akva Waterbeds i Ry, ikke lide stemningen i nyhedsstrømmen i 2016.

Og som eksporterende producent med 94 procent til udlandet, frygter han for, hvad det kan betyde, hvis international samhandel bliver mindsket til fordel for nationale beskyttelsespolitikker.

- Hvis nationalismen handelsmæssigt går hen og bliver for udbredt, så vil det i høj grad gå ud over små familiedrevne eksportvirksomheder som vores. Vi er afhængige af, at vi er et åbent land og at landene omkring os er åbne. Det synes jeg, vi som erhvervsledere skal få sagt højt, siger Lars Brunø til Wood Supply.

Valutakurser kostede

Han har netop fremlagt regnskab for 2016 - egentlig et rigtig godt omsætningsår for Akva Waterbeds, der er specialproducent af danskproducerede vandsenge.

Men faldende valutar i udlandet som euroen og pundet, gav en negativ valutapåvirkning, og havde kursfaldene ikke fundet sted, ville Akva Waterbeds have øget overskuddet før skat med en hel million kroner, anslår Lars Brunø.

- Vi omveklsede 3 en halv millioner euro, og med en svagere kurs får man jo mindre for sine penge. Men vi har haft en kraftig vækst, og det er dejligt, at vi kan mærke, at det vi gør, virker, siger han.

Væksten er sket på det indlandske og udenlandske marked. Selv om omsætningen i Danmark steg med 35 procent, er den danske andel af salget fortsat 6 procent, nævner han.

Dansk åbenhed - ja tak

Og han håber, at de gode væksttakter kan fortsætte. Truslen - som han oplever det - kommer fra politiske brandtaler om lande, der vil være sig selv nok. Det har især været angivet i medierne som en årsag til, at det britiske pund er faldet.

Han understreger, at det er stemninger, han taler om. Heldgivis ikke realiteter i alvorligt omfang.

- Så vi håber på et 2017, der bliver lidt venligere i international sammenhæng, og det er vores ønske, at heller ikke Danmark begynder at lukke sig inde. International samhandel har været vores udgangspunkt siden vikingetiden, siger han.

Mens han smågriner af sin egen historiebelæring.

- Det kan man da godt sige. Kan man ikke? Vi har jo altid været et handelsfolk. Og jeg er ægte europæer.

Akva Waterbeds A/S
mio. kr. 2016 2015
Bruttofortjeneste 13,8 15,0
Resultat af primær drift  3,4 2,6
Resultat før skat  3,5 2,7
Årets resultat  2,7 2,1
Balancesum 27,9 25,9
Egenkapital 12,7 9,9
Administrationsomkostninger -6,2 -8,0
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2016.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083