23948sdkhjf

BoConcept vil udvide kapitalen

Holding-selskabet bag møbelkoncernen besluttede onsdag at udbyde op mod 342.087 B-aktier til salg. Det sker for at nedbringe den rentebærende gæld.
Bestyrelsen for BoConcept Holding A/S besluttede på et møde onsdag at udstede 238.374 nye aktier samt at sætte 103.713 af sine egne aktier til salg.

Bruttoprovenuet svarer til 37 mio. kroner på basis af lukkekursen onsdag og skal efter planen anvendes til at styrke BoConcept Holdings kapitalgrundlag gennem nedbringelse af den rentebærende gæld:

- Det øgede kapitalberedskab skal dels sikre et optimalt fundament til beskyttelse af værdierne i franchisekæden, dels give mulighed for at realisere forretningsmodellens fulde potentiale, skriver BoConcept i en fondsbørsmeddelelse.

Udbuddet vil blive rettet mod institutionelle investorer i Danmark og i udlandet. Aktierne udbydes i en accelereret bookbuilding-proces til markedskurs. Hvis udbuddet overtegnes, vil der blive foretaget en individuel tildeling af aktierne.

Hvis det maksimale antal aktier udstedes, vil den eksisterende A-aktiekapital fremover udgøre 8,4 % af den totale kapital og 47,8 % af stemmeandelen, mens B-aktiekapitalen vil udgøre 91,6 % af den samlede kapital og 52,2 % af den totale stemmeandel.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078