23948sdkhjf

Kvik-mand igennem 34 år takker af

Han har været med i Kvik-butikken i Herning siden 1983. Men nu er der generationsskifte, når franchisetager og butikschef Jan Therkildsen overdrager ansvaret til sønnen Peter Therkildsen.

Det skriver Herning Folkeblad.

Jan Therkildsen mener, at en alder af 67 år er den rigtigt for hans retræte. Han overgår til at blive sælger på deltid i cirka ét år til halvandet. En langsom måde at gå på pension.

- Jeg tror, at det bliver en god overgang fra et travlt arbejdsliv, hvor jeg har været på arbejde seks dage om ugen. Jeg tror, det er fornuftigt, at jeg ikke bare lige stopper på en gang, siger Jan Therkildsen til Herning Folkeblad.

Foruden far og søn er der 14 medarbejdere hos Kvik Herning.

Læs mere om: Kvik
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08